Tarmkræft

28. feb 2017
Forskningsstudie skal bidrage til en forbedret behandling af endetarmskræft.

Behandling af kræft i den øverste tredjedel af endetarmen
Endetarmskræft opstår i de nederste 15 cm af tarmens slimhinde og kaldes også rectumcancer. Endetarms- og analkræft opstår hos cirka 1.670 personer om året i Danmark.

Strålebehandling af kræft i den øverste tredjedel af endetarmen er endnu ikke entydig. Generelt anbefales det at behandle patienter med endetarmskræft med enten operation efterfulgt af kemoterapi (som behandling ved tyktarmskræft) eller strålebehandling med sideløbende kemoterapi efterfulgt af operation og efterfølgende kemoterapi (som ved kræft i den midterste og nederste del af endetarmen). Læs mere om endetarmskræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Gennemførelse af studiet
I undersøgelsen vurderer projektpartnerne data fra patienter, som er blevet behandlet for endetarmskræft i den øverste tredjedel i årene 2005-2015 på de sygehuse, som er involveret i InnoCan i både Danmark og Tyskland. Studiet sammenligner de to former for behandling for at se hvilken behandling, der giver bedst overlevelsesmulighed og hvordan kontrollen er.

Forventede resultater
Undersøgelsen skal bidrage til en forbedret behandling for kommende patienter med kræft i den øverste tredjedel af endetarmen. Derudover skal studiet bane vejen for en yderligere undersøgelse.

Studieleder
Prof. Dr. med. Dirk Rades, Klinik for Stråleterapi, Universitet Lübeck / Universitetshospital Schleswig-Holstein Campus Lübeck (Tyskland)