11. okt 2017De første besvarelser på pilotstudie er i hus

11. okt 2017
Foto: M. Sc. Christiane Rudolph åbner de første spørgeskemaer i pilotstudiet.
Institut for kræftepidemiologi ved Lübeck Universitet har netop modtaget de første svar på deres pilotstudie omkring patientinddragelse i kræftbehandling.

I den første fase af projektet er 400 bryst- og tarmkræftpatienter blev spurgt til deres tilfredshed med deres behandling, og hvordan de vurderer deres livskvalitet og arbejdsevne efter deres kræftsygdom. De første spørgeskemaer blev sendt med posten den 29. september. Halvvejs igennem oktober har Institut for kræftepidemiologi modtaget omkring 40 besvarelser. I slutningen af oktober vil der blive sendt en påmindelse til de patienter, som endnu ikke har svaret. Studiet skal i første omgang undersøge, hvordan patienterne modtager spørgeskemaet, og hvor stor svarprocenten er. - Hvis der konsekvent er spørgsmål, som patienterne ikke svarer på, så fortæller det os for eksempel, at oversættelsen fra dansk måske ikke er god nok, eller at vi ikke er helt skarpe nok i vores formulering, siger Christiane Rudolph, videnskabelig medarbejder ved Institut for kræftepidemiologi. Spørgeskemaerne skal behandles samlet i slutningen af 2017. Læs mere om projektet her